»Det var uden for min fatteevne, at den slags bedrag kunne lade sig gøre«

I årevis holder Sofie skjult, at hun er i et forhold med alle tre mænd. Anders bor hun sammen med, og de deler endda en hund. Peter, kæreste nummer to, arbejder på en bar, og det er også her, han en aften møder Sofie. De to går meget i byen sammen, men er ikke desto mindre seriøse om fremtiden og planlægger at få et barn. Christian, kæreste nummer tre, tjener penge, som han ofte deler med Sofie.

Alt i alt, siger Anders i dokumentaren, forsøgte Sofie »at bygge den perfekte kæreste, som var det en Build-A-Bear«.

Opdagede historien på Reddit

Ligesom i de to tidligere sæsoner af ‘Bedraget’ er det journalist og redaktionschef hos Koncern TV, Camilla Pedersen, der står bag dokumentaren. Da vi fanger hende på en Zoom-forbindelse, fortæller hun, at hun er særligt fascineret af de former for bedrag, der ikke har et økonomisk aspekt. Hvis det ikke er penge, der er guleroden for en bedrager, hvad er det så?

Til at hjælpe med at besvare det spørgsmål har hun heldigvis Charlotte Kappel, der er kriminalpsykolog og landets førende profiler. Kappel siger, at folk, der fører et dobbeltliv, ofte gør det, fordi et enkelt parforhold ikke giver dem det, de har behov for.

»Uden at sige for meget, tror jeg, at vi kvinder har et større romantisk gen. Motivationen for kærlighedsbedrag kan meget vel være et behov for mere opmærksomhed og omsorg«.

Camilla Pedersen stødte på historien om den falske kæreste på Reddit, og selvom hun egentlig var ved at lave research til noget helt andet, fik noget i historien hende til at standse. Det var Anders, der havde skrevet opslaget, hvor han fortalte om det, der var sket for ham.

»Kommentarsporet var fyldt med folk, der skrev, at det måtte være en AI-historie«, siger Camilla.

»Og jeg må da også indrømme, at jeg i starten havde ret meget brug for at krydstjekke alting og se en masse dokumentation. Det var uden for min fatteevne, at den slags bedrag kunne lade sig gøre«.

Bedraget afsløres i trappeopgang

Historien udspiller sig i Ribe, en dansk provinsby med lidt mere end 8.000 indbyggere.

»Der er kun 400 meter fra Anders til Peter, så Sofie kan jo næppe være gået rundt på gaden og holdt i hånd med nogle af dem. Tænk, at de ikke er stødt på hinanden i IKEA?« siger Camilla, der tydeligt er forundret over, at bedraget var så omfattende.

Sådan har man det også som lytter af serien. Man sidder helt ude på kanten af sædet, mens Anders og Peter fortæller om den skæbnesvangre aften i 2025 i Sofies trappeopgang, hvor bedraget bliver afsløret.

»Netop som vi går ind ad døren, møder vi en mand på vej ud«, fortæller Anders og tænker tilbage.

»Han lægger en hånd på mit bryst og spørger, hvem fanden jeg er«.

Imens de to mænd konfronterer hinanden, løber Sofie op ad trappen, men hun kan ikke flygte fra det, der er ved at ske. På en optagelse, som Peter lavede den aften, kan man høre ham råbe: »Jeg kender dig jo slet ikke!«

Herefter spørger han Anders, hvor længe han og Sofie har været kærester, og da Anders svarer »syv år«, måber Peter.

»Det er sjovt, for hende, der står der på trappen, har jeg været kærester med i to år«.

Når man lytter til optagelsen, kan det være svært at forstå, hvordan Sofie kan tage det hele så roligt. Baseret på forskning er sådan en reaktion dog ikke er ualmindelig, fortæller kriminalpsykologen Charlotte Kappel.

»I den type bedrag vil gerningspersonen typisk se sit offer som intet andet end et redskab. Det er en slags coping-strategi, der gør, at vedkommende ikke selv kan se, at han eller hun gør noget forkert«, siger hun i dokumentaren.

Måske er det derfor, at Sofie, i følge de tre mænd, ikke lader til at skamme sig.

Drømmen om noget, der kommer lige om lidt

I sit arbejde med dokumentaren har Camilla Pedersen grublet en del over, hvordan det dog kunne lykkes Sofie at fortsætte bedraget så længe. I takt med at hun fik lov at dykke ned i relationerne, begyndte noget dog at dæmre.

»Jeg har brugt lang tid på at se beskeder og feriebilleder igennem, og flere gange har jeg tænkt: Det kunne jo nærmest ligne mit eget forhold«.

Kærlighedsbedrag er noget, alle kan blive udsat for. Derfor var det også vigtigt for Camilla at vise, hvad det var, de tre mænd havde forelsket sig i.

»Ja, der var røde flag, men for de her mænd var der bare flere grønne. Sofie blev ved at give dem en drøm om noget, der kom lige om lidt«.

For Peter var den drøm et barn. Godt nok fik han ikke lov at til at komme op i sin kæreste Sofies lejlighed, selvom de havde været kæreste i flere år, og godt nok havde han ikke mødt hendes familie, men når hun så ham i øjnene og sagde: »Lad os lave en baby«, dannede der sig konturerne af en fremtid.

Det samme gjorde sig gældende for Christian. Han købte en lejlighed, som han og Sofie snart skulle flytte ind i.

I virkeligheden boede Sofie sammen med kæresten Anders og deres hund, men da Anders belejligt nok arbejdede om natten, var der ingen, der tjekkede, om hun rent faktisk sov der.

Ofrene har hjulpet hinanden videre

Tidligere på året mødtes Camilla Pedersen med alle tre fyre samtidigt. Sofies bedrageri blev utilsigtet begyndelsen på et smukt venskab.

»Jeg tolker det som deres måde at tage magten tilbage på«, fortæller Camilla.

»De har gået meget til psykolog de her drenge, og de har brugt energi og kræfter på at bygge sig selv op igen, men især Anders har hele tiden insisteret på, at de skulle være ærlige over for hinanden og komme over målstregen sammen«.

For Camilla var samtalen med alle tre mænd et rørende og smukt øjeblik.

»Der findes en bevægelse lige nu, hvor folk i højere grad nægter at skamme sig som ofre, men i stedet står frem for at tage deres fortælling tilbage. Det er bare rigtigt ofte veluddannede kvinder, der gør det, og meget sjældent tre jyske fyre. Samtidigt er det her også en påmindelse om, at en gerningsperson sagtens kan være en ung, blond kvinde«.

Det er vigtigt for Camilla at påpege, at den her fortælling ikke er noget hævntogt fra fyrenes side, og at den ikke er tænkt som en hetz mod Sofie. Det er udelukkende Anders’, Peters og Christians historie. En måde at komme videre på.

»Jeg kan stadig blive meget rørt, når jeg hører Peter sige, at han savner idéen om hende, men ikke hende, fordi hun aldrig har fandtes«, siger Camilla.

»Hun (Sofie, red.) kan jo sagtens have haft nogle reelle følelser, men hvor reelle er de, når de måske primært har skulle udfylde noget i hende selv?«

Både Sofie, Anders, Peter og Christian bor endnu Ribe den dag i dag.

Alle navne er opdigtede, og Mofibo har været i kontakt med Sofie, der dog ikke har ønsket at udlægge sin version af sagen.